Vi taler meget om kønsbalance i medierne. Men hvordan ser det egentlig ud hos os selv?
Udgivet i LIXEN april 2026
Kvinder skriver størstedelen af artiklerne i studentermedierne på journalistuddannelserne. Alligevel er det stadig oftest mænd, der optræder som eksperter i artiklerne. En gennemgang af LIXEN og Illustreret Bunker viser, at selv fremtidens journalister sidder fast i de gamle mønstre.
Da vi deltog i Who Makes the News Nordic Summit for Gender Equality in the News i København tidligere i år, blev vi mindet om noget, der længe har været et problem i medielandskabet: Medierne afspejler ikke verden helt så ærligt, som man kunne håbe.
Forskning i medierepræsentation viser nemlig, at kvinder fortsat er markant underrepræsenterede i nyhederne – især som ekspertkilder. På globalt plan har kvinder i årtier kun udgjort omkring en fjerde- til en tredjedel af de kilder, der optræder i nyhedsmedierne.
I Norden hævder vi, at vi er tæt på at lukke kønsgabet, og det er da også rigtigt, at vi klarer os “godt”. Problemet er bare, at kvinder i Norden også har svært ved at bryde gennem glasloftet og komme over 40 procents repræsentativitet i medierne.
Derfor begyndte et spørgsmål at presse sig på hos os under konferencen. Hvordan ser det egentlig ud hos os selv?
Hvis journalistikken skal ændre sig, begynder det trods alt også hos dem, der er på vej ind i branchen. Derfor har vi besluttet at kigge nærmere på to af journalistuddannelsernes egne medier: LIXEN, SDU og Illustreret Bunker, DMJX.
En generation af kvindelige journalister
Noget af det første, der springer i øjnene i gennemgangen af de to medier, er, hvor tydeligt studentermedierne afspejler udviklingen på journalistuddannelserne.
På LIXEN er 11 ud af 17 redaktører kvinder, mens seks af redaktørerne er mænd. På Illustreret Bunker er fordelingen syv kvindelige redaktører mod seks mandlige. Ligeledes er 53 procent af artiklerne hos LIXEN skrevet af kvinder, og det gør sig gældende hos 64 procent af artiklerne hos Illustreret Bunker – Kigger man på tallene for undersøgelsen Who Makes the New ser studentermedierne faktisk ud til at klare sig godt. I det danske mediebillede er det nemlig kun 38 procent af artiklerne, der er skrevet af kvinder.
Det er ikke nødvendigvis overraskende. Journalistuddannelserne i Danmark har i flere år haft et tydeligt flertal af kvindelige studerende, og det afspejler sig nok derfor naturligt i studentermedierne.
På den måde peger studentermedierne faktisk på en udvikling, som også kan ses i de nordiske medier generelt: Flere kvinder arbejder i journalistikken.
Men når man ser nærmere på, hvem der får lov til at udtale sig i historierne, begynder billedet at krakelere.
Så skæv er kønsbalancen i nyhederne
Selvom journalistikken ofte stræber efter at afspejle samfundet, viser medieundersøgelsen Who Makes the News, at kvinder stadig fylder markant mindre i nyhedsmedierne.
I Danmark
● Kvinder udgør kun omkring 31 procent af personer i nyhederne, hvilket resulterer i at mænds stemmer optræder mere end dobbelt så ofte som kvinders.
● Kvinder optræder sjældnere som eksperter og autoriteter. Kun 33 procent af de brugte eksperter i medierne er kvinder.
● Kun 38 procent af den journalistik der bliver lavet, er lavet af kvinder – færrest kvinder finder vi på aviserne.
● Det viser analyser fra Global Media Monitoring Project, der siden 1995 har kortlagt kønsrepræsentation i nyhedsmedier verden over.
Ekspertrollen er stadig mandens
Selvom kvinderne i høj grad skriver historierne, er det stadig oftest mændene, der optræder som eksperter. En velkendt og langt fra ny udfordring i branchen. En vigtig pointe her er også, at der generelt er flere mandlige end kvindelige forskere på de danske universiteter.
På LIXEN optræder kvinder kun 38 procent af gangene som eksperter sammenlignet med 62 procent mænd. På Illustreret Bunker er forskellen lidt mindre, her er der 58 procent mandlige eksperter mod 42 procent kvindelige. Studentermedierne klarer sig dog bedre på repræsentativiteten af kvindelige eksperter end de danske medier generelt, her er kun 33 procent af eksperterne kvinder mod 67 procent mandlige eksperter.
Det betyder ikke nødvendigvis, at journaliststuderende bevidst vælger mænd frem for kvinder. Dynamikken er langt mere kompleks.
I medieundersøgelsen Who Makes the News forklares den skæve kønsrepræsentation i nyhederne som et samspil af sociale normer, strukturer og mere eller mindre bevidste bias, som tilsammen former, hvem der får plads i nyhedsbilledet, og hvem der ikke gør.
En central forklaring er det, forskningen kalder det “kønnede mediefelt”. Journalistikkens normer og praksisser er historisk vokset frem i et mandsdomineret miljø, og mange af de værdier, som eksempelvis objektivitet, skarpe vinkler og magtkritisk tankegang, hænger stadig ved. Det betyder ikke nødvendigvis, at nogen bevidst forsøger at holde kvinder ude, men derimod at strukturerne har en tendens til at reproducere sig selv. Det skaber en slags træghed i systemet, hvor bestemte perspektiver lettere finder vej til spalterne end andre.
Samtidig spiller magt og positioner en afgørende rolle. Globalt sidder kvinder på omkring én ud af seks redaktionelle ledelsesposter inden for centrale stofområder. Det betyder, at de ofte ikke er til stede i de rum, hvor de vigtigste beslutninger træffes: Hvad er en god historie? Hvilke stemmer skal høres? Og hvad vurderes egentlig som nyhedsværdigt?
Det her kæden hopper af i vores undersøgelse, for selvom vi på LIXEN er to kvindelige chefredaktører, så reproducerer vi det mønster, som journalistikken i mange år har forsøgt at arbejde sig ud af.
Og skal vi komme med en indrømmelse, så er det faktisk lidt pinligt.
Et reproducerende økosystem
Selvom gennemgangen kun omfatter to studentermedier og et begrænset antal artikler, peger den på et interessant mønster.
På den ene side viser tallene, at det ikke er fordi, at der mangler kvinder i den kommende generation af journalister. Vægtskålen tipper en smule over til kvindernes side. De skriver en stor del af historierne, og de er også i højere grad at finde på redaktionerne.
På den anden side dukker nogle af de klassiske skævheder stadig op i artiklerne. Mænd bliver oftere brugt som eksperter, og Illustreret Bunkers tilfælde er de også oftere hovedkilder i artiklerne.
Det betyder ikke nødvendigvis, at studentermedierne klarer sig dårligere end resten af mediebranchen. Tværtimod ligger studentermedierne tættere på en 50/50 balance end de professionelle nyhedsmedier.
Men det viser, hvor stærke de journalistiske rutiner kan være, og hvor let de følger med, selv når en ny generation tager over.
Måske giver det mening helt at gøre op med de journalistiske værdier, hvis vi skal opnå en fair kønsrepræsentation.
Det giver i hvert fald mening at kigge indad og gøre op med de rutiner, vi allerede har adopteret.
For hvis vi gerne vil kritisere de store mediers blinde vinkler, må vi også turde stille samme kritik til vores egen journalistik.
Redaktørernes refleksion
Der er noget lidt sårbart ved at lave den her slags undersøgelse.
Som journalister er vi vant til at kigge kritisk på andre: magthavere, institutioner og strukturer. Men det er langt sværere, og måske også vigtigere, at kigge på sit eget arbejde.
Pointen med undersøgelsen er ikke at hænge hverken vores eget medie eller Illustreret Bunker ud. Tværtimod.
Undersøgelsen viser en vigtig nuance: I den næste generation af journalister er der et overtal af kvinder, men de indgroede journalistiske værdier spænder fortsat ben for kvindernes rolle i journalistikken. Og det er et helt centralt demokratisk problem, at nogle stemmer fylder mere end andres. Er man bange for, at en sådan bevægelse har rod i, at man vælger kilder på baggrund af deres køn og ikke på deres kvalifikationer, må man forstå, at det er et strukturelt problem, der kræver strukturelle ændringer.
Hvis vi på studentermedierne skal blive bedre til at repræsentere verden, som den faktisk ser ud, kræver det, at vi bliver ved med at stille det samme spørgsmål til os selv:
Hvem bliver hørt og hvorfor?
Metode
Denne gennemgang tager udgangspunkt i de to seneste udgivelser fra hvert studentermedie:
Illustreret Bunker: Oktober 2025 og december 2025
LIXEN: Oktober 2025 og februar 2026
I artiklerne har vi registreret:
Kønsfordeling på redaktionen
Køn på byline (journalistens køn)
Kildetype og køn
Kilderne er inddelt i tre kategorier:
Eksperter
Parter
Erfaringskilder
Gennemgangen er ikke en fuld medieanalyse, men en mindre stikprøve af udgivelserne. Den giver derfor ikke nødvendigvis et fuldstændigt retvisende billede, men et øjebliksbillede af, hvordan repræsentationen kan se ud i studentermedierne.
Mit bidrag og erfaringer
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med min med-chefredaktør Agnes. Jeg har primært stået for at tælle op på studentermediernes udgivelser og taget temperaturen på, hvordan det stod til hos dem med kønsrepræsentaviteten. Sammen har vi overvejet undersøgelsesdesign og mulig bias. Vi har sparret med hinanden om, hvad vi gerne ville have ud af undersøgelsen, og hvad vi egentlig kunne konkludere. Motivationen til undersøgelsen opstod til vores deltagelse i Who Makes The News Summit - om kønsrepræsentation. 